Ting du skal gøre i haven, inden vinteren kommer

Ting du skal gøre i haven, inden vinteren kommer

Efteråret er på vej, og tiden, hvor vandslanger konstant har været placeret rundt i haverne for at holde tørken væk, er forbi. Det betyder også, at haven skal gøres vinterklar, så den kan holde til, at frosten og kulden kommer. En have skal passes anderledes om vinteren end om sommeren, og derfor er havearbejdet heller ikke slut, selvom at kalenderen ikke længer siger juni.

Hold græsplænen fri for blade

Det er ikke helt ligegyldigt at få fjernet visne blade fra græsplænen. Hvis græsplænen er dækket af blade, så kan svampe bryde frem og ødelægge de enkelte græsplanter. Så hvis du gerne igen til næste år vil have en flot og grøn græsplæne, så skal du ud med riven, inden frosten gør det besværgeligt at fjerne bladene.

Red planter og urter fra kulden

I haven, på terrasser og altaner har vi mange planter og krydderurter, som ikke tåler frost, derfor er det vigtigt at beskytte dem, så de ikke dør hen over vinteren. Alt efter om planterne er i krukker eller i selve haven, så er der forskellige måder at beskytte dem på. Krukkerne kan stilles ind i et skur, et drivhus eller et tredjested, hvor der ikke kommer frost. Havens planter kan i stedet dækkes med gran, som også holder sne og kraftig sol ude.

Få havesaksen frem i hele haven

Når bladene er faldet af træerne, så er det nemmere at se, hvor de skal beskæres, det kan derfor være en god tid på året at få tyndet ud i trækronerne. Derudover kan stauder se visne og kedelige ud, og det kan derfor pynte at få klippet de afblomstrede stauder væk.

Med disse fif får du hurtigt og nemt lagt din have i dvale, så du igen til næste år kan nyde en pæn have fyldt med liv.

Comments are closed.