Inkontinens hos mænd

Inkontinens hos mænd

Inkontinens er generelt et stort og forfærdeligt problem, som opstår hos ældre. Inkontinens betyder ufrivillig vandladning eller lækage af urin. Hovedsagligt er inkontinens hos mænd en sjælden sygdom for yngre mænd, men fra 60-65-årsalderen øges hyppigheden som hos kvinder i denne alder – hos mænd er det også på grund af gener fra blærehalskirtlen (prostata). Fra 80-årsalderen er forekomsten lige så høj hos mænd som hos kvinder. Denne tilstand forekommer i flere forskellige former – helt afhængig af diverse årsager:

Stress-inkontinens: er når små mængder urin tabes ved latter, host, nys, løft eller pludselig bevægelse. Dette opstår som regel som følge af en prostataoperation. Ved en prostataoperation fjerner man den normale lukkemekanisme ved blærehalsen (overgangen mellem blære og urinrør). Lukkemuskulaturen omkring urinrøret er ikke altid stærk nok til at kunne holde på vandet alene, eller den kan blive skadet ved operationen. Urininkontinens ses hos 1-2 % efter operation for godartet prostataforstørrelse, og hos op til 40 % efter operation for prostatakræft. 

Urge-inkontinens: Varierende urinlækage når trangen til vandladning opstår brat og uden foranledning. Skyldes, at blæremusklen trækker sig sammen og forsøger at tømme blæren. Er der ikke mulighed at lade vandet meget hurtigt, vil dette ofte resultere i en ufrivillig vandladning. Nogle gange kun dråber men kan også være en fuld vandladning. Dette kan skyldes infektioner, neurologisk sygdom eller forstørret prostata. Men ofte kender man ikke årsagen.

Såkaldt overløbs-inkontinens ses ved tilstande, hvor blæretømningen er dårlig. Dette forekommer ofte på grund af forsnævring i afløbet, først og fremmest ved godartet forstørrelse af prostata, eller ved kræft i prostata. Blæren vil i disse tilfælde overfyldes, og af og til “løber det over”. Blæren er overfyldt, som fører til små og hyppige vandladninger og urinlækage mellem vandladningerne.

Refleksinkontinens ses ved neurologiske lidelser og sygdomme. Personer med refleksinkontinens har her ingen kontrol over vandladningsrefleksen, hvilket foresager at urinen løber ukontrolleret, når trykket i blæren stiger. Vandladningsrefleksen starter automatisk (reflektorisk), hvilket betyder at urinen begynder at løbe, uden at personen selv kan styre det.

Generelt kan det blive behandlet med blæretræning, medicin og i visse tilfælde operation. Dog findes der hjælpemidler i form af bleer, hvor kateter også kan være til stor hjælp. Hos Health-on kan man som forbruger finde produkter til inkontinens for mænd med buksebleer, tapebleer og herrerbind som, Molimed active og protect – også kaldet kaffeposen og cykelsadlen. Alt hvad der skal til for at fastholde en positiv tilgang til inkontinens. 

Comments are closed.